På dette Qi Gong forløb lærer du den sammenhængende form WuJi Gong

WuJi Gong – en kærlig vej til vitalitet og fordybelse i livet.

WuJi Gong er en blid og dyb qi gong-praksis, der styrker din vitalitet og bringer balance til din krop og dit nervesystem. Det er bevægelse uden anstrengelse og en qi gong form, der er skabt fra TAO filosofi.

WuJi Gong er en “søster”-form til Tai Chi. Skabt til at styrke og bevare vores vitalitet gennem forbindelsen til til vores oprindelige selv, og til at fordybe denne forbindelse ud fra wu wei- princippet: at gøre uden anstrengelse.

Formen inviterer os til en vedvarende udvikling af dybt selvkendskab og selvkærlighed. Ind i en tilstand, der lader i os hvile i vores liv som mennesker. At vi mærker at vi kan stå roligt og stabilt i vores liv med de udfordringer det giver os.

WuJi Gong formen, som du lærer er en række enkle bevægelser. Bevægelser der udføres stående i en rolig, meditativ og indadvendt tilstand. Formen kan betragtes som en mandala, hvor vi “tegner” forbindelsen mellem de fem elementer og på den led inviteres vi ind i dybere balance.

Gennem formen leger vi med Yin/Yang balance, de fem elementer og Tao`ens budskab om at flyde med livet. Vi forbinder os med himmel og jord og med universet, gennem kontakten til måne sol og stjerner. Og hvordan de fem elementer afspejler årstiderne og deres udtryk både i vores omgivelser og i vores indre tilstand.

At være i livet uden anstrengelse


Bevægelserne i WuJi Gong laves uden anstrengelse samtidig med at vi træner, at sanse og blive bevidst om energien i os selv og omkring os.

Når vi bevæger os i samklang med universets strøm af energi, så vil vi typisk opleve større lethed balance, mere glæde, og meningsfuldhed i os selv og i vores væren. 

Du lærer hele WuJi Gong formen samtidig med, at vi får nogle fordybende aftener. Den blide qi Gong bringer ro til dit nervesystem, mere energi og større balance i hele din krop. Du vil også få små enkeltstående øvelser, som du kan bruge til at styrke din forbindelse til energien i, og omkring, dig. 

Vi afrunder hver aften med en lille meditation/visualisering, hvor du får lov at fordybe dig i energien, som vi har arbejdet med undervejs.

I løbet af kurset får du stille og roligt hele Wuji Gong formen ned i fødderne, ud i hænderne og ind i hjertet. Du vil med stor sandsynlighed, mærke at du lettere finder ro, har mere energi og kan nyde livet på nye måder.

Egen praksis derhjemme

Hvis du ønsker at fortsætte på egne fødder efter forløbet vil du kunne støtte dig til den skriftlige manual du får med, samt en lydfil, hvor jeg guider formen. Men alt det kommer vi til.

Du behøver kun bruge cirka 15 minutter dagligt for at opnå gode resultater og udbytte af din praksis. Nogle gange i ugen vil også gøre godt.

Det praktiske

Underviser: Roselina Damsgaard

Tilmelding på mail: now@groundinyou.com

Betaling på konto 5370 0318105

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig, også på 22777379.

Kurset foregår den skønne Klinik Lena Hvid http://lenahvid.dk/
Sønderskovvej 12A, 8520 Lystrup

Onsdage kl. 19.00- 21.00
D. 06.09 – 13.09. – 20.09 – 27.09. – 04.10. og 11.10.
Max 7 deltagere.

Pris: 1111 kr. der indbetales på konto 5370 05081, eller på mobile pay nr 60145

Jeg har praktiseret formen gennem de seneste 10 år og har løbende undervist gennem de 9. Du kan læse mere om formen på http://wuji-gong.org/

Kom og mærk om det er noget for dig

Bliv introduceret til formen og din underviser onsdag d.30.8 kl. 19 – 21.00
155 kr. 
kærligst, Roselina